![]() | Baggrund og uddannelse: Cand. theol., sognepræst i Paarup ved Odense Organisation: Folkekirken, www.folkekirken.dk Adresse: Ved Kirken 5, Paarup, 5210 Odense NV. Mail: jrs@km.dk |
Specialer og arbejdsområde |
Holder gerne foredrag ved sogneaftener om temaerne på Kirkekonsulenter.dk-hjemmesiden. Går også ud i sognene og tilbyder konsulentarbejde med inspirationsdage, målsætning og visionsarbejde for sognet. |
Testimonial:
I Sørup Menighedsråd har vi i efteråret 2009 haft et visionsseminar. I den forbindelse har vi haft stort udbytte af at benytte sognepræst Jens Rønn Sørensen som proceskonsulent.
Som led i sin forberedelse var Jens i stand til hurtigt dels at fange vore tanker og ønsker, dels at danne sig et indtryk af såvel sognet som menighedsrådet. Det betød, at vi på selve dagen oplevede en meget velforberedt mødeleder, der også havde overskud til humor og gode historier.
Som konsulent er Jens såvel kompetent som engageret. Han har et godt overblik, og det gør ham bl.a. i stand til på en god og naturlig måde at sørge for, at alle bliver inddraget og delagtiggjort og således tager ejerskab til forløbet.
Jens kan på samme tid give tryghed, motivere og udfordre. Han er hurtig til at gribe ideer og forslag og sætte dem ind i en sammenhæng, der er med til at drive processen fremad.
På den måde bidrog han målrettet til, at vi nåede tydelige konklusioner, som der både er enighed om og som peger fremad.
Med Jens som vejleder fik vi lavet et godt og vigtigt stykke arbejde, som der ikke er tid til eller mulighed for på de almindelige rådsmøder.
Vi kan på den baggrund derfor give Jens vore bedste anbefalinger.
Sørup, oktober 2009
Ulla Westlund Sørensen, kirkeværge
Hanne Wieland, sognepræst


