Home Printer venlig version

Mål og strategi for kirkens kommunikation

Hvad?
Hvornår har I sidst givet jeres kommunikation et servicetjek? Hvordan hænger vores kommunikationsaktiviteter sammen med vores vision og målsætninger? Får vi fat i de rigtige målgrupper? Bruger vi de rigtige medier?

Kirkens valg af kommunikationskanaler er et af de områder, hvor man oftest forfalder til vanens magt. Og ganske ofte glemmer man at inddrage den daglige kommunikation, når man justerer vision og målsætninger, selvom det kan give store gevinster at ruske lidt op i de gamle kommunikationsvaner

Få hjælp til…:

  • At skabe naturlig sammenhæng mellem kommunikation, vision og målsætninger
  • At finde ud af, hvordan man bedst når ud til de ønskede målgrupper
  • At lægge en målrettet plan for kirkens kommunikationsaktiviteter
  • At se med friske øjne på, hvordan man kan få samspillet mellem kirkeblad, hjemmeside, annoncer og andre kommunikationskanaler til at fungere endnu bedre
  • At vurdere hvordan man får størst muligt udbytte ud af de ressourcer, der afsættes til kommunikation

Hvordan?
Man tager som regel udgangspunkt i den overordnede vision og målsætning kombineret med en analyse og vurdering af, hvordan de eksisterende kommunikationsaktiviteter bidrager til at opfylde disse mål. På den baggrund kan man lægge en plan for, hvor der er brug for nye tiltag, og hvor man kan fortsætte med de eksisterende i uændret eller tilpasset form.

Sådan et forløb kan enten ske som en selvstændig rådgivnings- og udviklingsproces, eller det kan integreres i et større udviklingsforløb med vision og målsætninger.
 
Hvor?
Gerne i sognets rammer men i øvrigt efter aftale.
 
Varighed
Aftales individuelt efter behov. Man kan fx vælge et aften- eller halvdagsarrangement med oplæg og debat, hvorefter man selv arbejder videre; eller man kan vælge et forløb, hvor man udvikler en kommunikationsplan sammen med konsulenten.
 
Deltagere
Menighedsrådsmedlemmer, frivillige og medarbejdere med ansvar eller interesse for kommunikation.
 
Konsulenter
Følgende konsulenter har bred erfaring i at gennemføre sådanne forløb:


Poul Langagergaard, L*Profil - for bedre lederskab

 

Michael Trinskjær, Trinskjær og Co.

Svend Løbner, Kirkeligt Medieakademi

Jesper Troels Jensen, www.rhetor.dk